top of page
IMG_0866-2 (1).jpg

HUDKRÆFT

Operationstid: 15 min-1 time

Bedøvelse: Lokal bedøvelse

Indlæggelse: Ingen

Nede tid: 1-2 uger

Slutkontrol: Efter 7-10 dage

Husk: Undgå sollys på arret i 1 år. Brug solcreme og dæk arret til.

Pris fra

4.000 kr.

Om hudkræft

 

Modermærker og andre godartede hudforandringer, som giver kosmetiske eller funktionelle gener, kan fjernes kirurgisk. Nogle gange kan disse have celleforandringer, som kan være forstadier til hudkræft eller egentlig hudkræft. Ved mistanke om hudkræft, er det vigtigt, at forandringen fjernes kirurgisk i sikker afstand, således at elementet fjernes i sundt væv. Herefter vil man sende vævsprøven til patologisk afdeling med henblik på at få en korrekt diagnose. 

 

Der findes forskellige typer af hudkræft. De hyppigste er basalcellekarcinom, pladecellekarcinom og modermærkekræft. De skal behandles forskelligt afhængigt af typen. Behandlingen og opfølgning af behandlingen afhænger af den mikroskopiske diagnose. Det vil du blive grundigt informeret om, når der foreligger en endelig histologisk diagnose. 

 

De fleste hudkræfttyper er associeret til vores soldyrkning. Det kan være en fordel at have fornuftig omgang med solen efter, at man har fået konstateret hudkræft. Læs Sundhedsstyrelsens råd vedrørende solbeskyttelse.

IMG_5112-2.jpg

Hvordan foregår fjernelse af modermærer og hudkræft?

Forundersøgelse ​

Når du kommer til forundersøgelsen vil du blive grundigt undersøgt af Liselotte Sabroe Ebbesen, der er speciallæge i plastik- og rekonstruktionskirurgi, Ph.D. Det er en fordel, hvis du har udfyldt dit helseskema hjemmefra, inden du kommer til forundersøgelsen. Du kan printe skemaet her

 

Ved forundersøgelsen vil Liselotte gennemgå skemaet sammen med dig, og herefter vil dine modermærker/hudforandringer blive undersøgt og evt. dermatoskoperet. 

 

Såfremt det drejer sig om en kosmetisk operation, skal der gå mindst 7 dage inden en operation kan udføres jvnf. Sundhedsstyrelsens krav om betænkningstid. Såfremt man mistænker hudkræft, kan du sagtens blive opereret tidligere.
 

Forberedelse til operation

Det er godt at være velforberedt til operationen. Derfor anbefaler vi, at:

 

  • Du ikke spiser naturmedicin eller anden kosttilskud 14 dage før operationen.

  • Du ikke tager medicin, som påvirker blodets størkningsevne (Acetylsalicylsyre, Ipren, Ibuprofen).

  • Du ikke ryger 4 uger før operation og evt. først ryger igen 4 uger efter operationen. 

Operation

Fjernelse af modermærker/hudtumores er en mindre operation, som foregår i lokalbedøvelse. Såfremt det drejer sig om en operation for hudkræft, kan operationen være mere omfattende. Dette vil du blive grundigt informeret om af Liselotte.

Efter operation

Efter operationen får du et tyndt papirplaster på arret. Det skal blive siddende på, indtil trådene skal fjernes. Du kan gå i brusebad efter 24 timer, men du skal lade plastrene sidde og kan duppetørre dem med et rent håndklæde.

Efter 7-10 dage kommer du til kontrol i klinikken, hvor sygeplejersken vil fjerne plastrene og trådene. Vi anbefaler, at du bruger 3 M microporeplaster på dine ar i 3 mdr (skiftes x 1 ugentligt) og undgår at få sol på arrene i 1 år. 

Vejledende priser
(alle operationspriser tillægges 6% gebyr for obligatorisk patientforsikring)

Fjernelse af modermærker

Fjernelse af et modermærke er en mindre kirurgisk procedure, der typisk udføres af kosmetiske eller medicinske årsager. Modermærket fjernes med en lille skalpel i en sikker margin for at sikre, at alle celler fjernes korrekt.

kr. 4.000,-

Fjernelse af hudkræft

Hudkræft fjernes kirurgisk ved at skære det berørte område væk i en sikker afstand for at sikre, at alt kræftvæv fjernes. Efter operationen sendes vævet til patologisk undersøgelse for at bekræfte diagnosen.

kr. 6.000,-

Tillæg pr. ekstra modermærke i samme seance

Hvis der fjernes flere modermærker under samme behandling, vil der være en tillægspris pr. ekstra modermærke, der fjernes under samme indgreb.

kr. 2.000,-

Før/efter 

Hudkræft

Kunne du tænke dig en forundersøgelse?

TELEFONTIDER

Privat

Mandag 
Tirsdag
Onsdag
Torsdag

08:00 - 12:00
08.00 - 15.00
08.00 - 15.00
08.00 - 16.00

Med henvisning

Mandag 
Tirsdag
Torsdag

09:00 - 11:00
10:00 - 12:00
13.00 - 14.00

KONTAKT OS

info@plastik.dk

+45 32 22 02 03

Vesterbrogade 121, 5. sal
1620 København V

CVR: 26734304

  • Instagram
  • Facebook

©2023 af Plastikkirurgen.dk

bottom of page