ENDOSKOPISK PANDELØFT

Generel info

Med alderen bliver huden i panden slap og rynket. Øjenbrynene synker ned, hvilket kan give hudoverskud på øjenlågene samt rynker i øjenomgivelserne. Dette kan korrigeres enten ved et direte øjenbrynsløft (link) hvor man fjerner et hudstykke over øjenbrynene og herved får et lille ar i toppen af øjenbrynet.

Alternativt kan man lave løft af panden endoskopisk, hvilket udføres som en kikkertoperation. Her får man kun små skjulte ar i hovedbunden i alt 5 stk. Denne operation kan tilbydes til personer, som ønsker at skjule arrene og som ønsker løft af hele panderegionen. Løftet designes, så det passer netop til dit ansigt. Det mest naturlige løft, er et løft af det yderste af øjenbrynene og ikke så meget af den centrale del af øjenbrynene. Dette giver et mere ungdommeligt udtryk og ikke et forskrækket udtryk som ses efter andre former for pandeløft (coronalt pandeløft).

I forbindelse med operationen kan man ligeledes lave en permanent fjernelse af muskelaktiviteten af brynene og derved undgå botox behandling fremover. Operationen foretages i fuld bedøvelse. 

 

Forundersøgelse

Når du kommer til forundersøgelsen vil du blive grundigt undersøgt af speciallægen. 

Det er en fordel, hvis du har udfyldt dit helseskema hjemmefra, inden du kommer til forundersøgelsen. Du kan printe skemaet her.

Det er også en fordel, at du har gennemlæst informationerne her på hjemmesiden inden forundersøgelsen, så du kan skrive evt. spørgsmål ned og få dem besvaret til din forundersøgelse. 

Ved forundersøgelsen vil speciallægen gennemgå dit helseskema sammen med dig, og herefter vil I sammen gennemgå dine ønsker og forventninger til resultatet af et endoskopisk pandeløft

Du vil blive grundigt undersøgt og speciallægen vil give dig  grundig information om selve operationen,  teknikken som vil blive anvendt i dit tilfælde, og om hvordan du skal forholde dig efter operationen. Du vil få taget billeder (før billeder) til din journal. 

Efter forundersøgelsen skal der gå mindst 7 dage, inden en operation kan udføres i henhold til Sundhedsstyrelsens krav om betænkningstid.

 

Operationen

Det er godt at være velforberedt til operationen. Du skal IKKE spise naturmedicin eller anden kosttilskud 14 dage før operationen, og du skal helst ikke tage medicin, som påvirker blodets størkningsevne (Acetylsalicylsyre, Ipren, Ibuprofen). 

Du skal ikke ryge 4 uger før operation og evt. først ryge igen 4 uger efter operationen.

Et endoskopisk pandeløft foretages i fuld bedøvelse. 

Du skal møde fastende på klinikken. Du må ikke have indtaget fast føde i op til 6 timer før, du ankommer til klinikken. Du må gerne drikke vand eller lidt saft, indtil 2 timer før du kommer til klinikken.

Når du kommer til operationen, vil speciallægen sammen med dig gennemgå alle detaljer omkring operationen igen. Speciallægen vil også tegne på dig, inden du bliver lagt til at sove. Narkoselægen forklarer alt omkring narkosen, så du kan være helt afslappet, inden du lægges til at sove.

Operationen foregår gennem 5 små snit i hovedbunden.. Man starter operationen injicere noget væske som virker både lokalbedøvende, og får de små blodkar til at trække sig sammen (så det bløder minimalt) og gør det samtidigt lettere at foretage operationen.

 

Efter operationen

Efter operationen vil du ligge på vores opvågningsafdeling, hvor du hele tiden bliver overvåget af vores anæstesipersonale (narkoselæge eller narkosesygeplejerske). Du vil få serveret lidt at spise og drikke efter operationen.

Vi gennemgår en smerteplan sammen med dig, inden du forlader klinikken, så du ikke er i tvivl om, hvilken form for smertestillende medicin, du skal tage.

Du har en hovedforbinding på, som skal forblive på i 1 uge. 

Du kan gå i bruse bad efter 24 timer – men skal undgå at hovedforbindingen bliver våd.

Du får et visitkort med vores akut telefonnummer med hjem.

Efter 7 dage kommer du til kontrol i klinikken, hvor sygeplejersken vil fjerne forbindingen, trådene /clipsene i hovedbunden. Du skal selv bestille tid til kontrol hos plastikkirurgen 3-6 mdr. efter operationen. 

 

Vejledende pris

  • Endoskopisk pandeløft: kr. 63.000,-

Alle priser tillægges 6 % for obligatorisk patientforsikring