HAGEIMPLANTAT

Generel info

Nogle mennesker har vigende hage i profil og føler sig generet heraf. Det er oftest genetisk betinget, og man kan derfor ofte se det hos andre i familien. Det kan behandles med indsættelse af et hageimplantat. Et hageimplantat er lavet af silikone og kan bestilles hjem efter en individuel opmåling, således man finder det, som bedst passer til dig. Det kan lægges ind via et snit i mundslimhinden eller via et lille snit under hagen. Man sætter implantat ind og fæstner det til knoglen. Man kan også anvende filler med hyaluronsyre eller lipofilling (eget fedt) til behandling af vigende hage. Såfremt man kun ønsker en beskeden forandring, kan denne løsning anbefales. Men ønsker man en mere synlig og langtidsholdbar effekt, vil hageimplantatet være oftest være det bedste valg. 

Forundersøgelse

Når du kommer til forundersøgelsen vil du blive grundigt undersøgt af speciallægen. Det er en fordel, hvis du har udfyldt dit helseskema hjemmefra, inden du kommer til forundersøgelsen. Du kan printe skemaet her. Ved forundersøgelsen vil speciallægen gennemgå skemaet sammen med dig og herefter vil I sammen gennemgå dine ønsker og forventninger til resultatet af en operation. Du vil blive grundigt undersøgt og speciallægen vil sammen med dig gennemgå dine ønsker og forventninger til en operation. Du vil få grundig information om selve operationen, og om hvordan du skal forholde dig efter operationen. Du vil få taget billeder (før billeder) til din journal. Efter forundersøgelsen skal der gå mindst 7 dage inden en operation kan udføres jvnf. Sundhedsstyrelsens krav om betænkningstid.

Operationen

Det er godt at være velforberedt til operationen. Du skal IKKE spise naturmedicin eller anden kosttilskud 14 dage før operationen, og du skal helst ikke tage medicin, som påvirker blodets størkningsevne (Acetylsalicylsyre, Ipren, Ibuprofen). Du skal ikke ryge 4 uger før operation og evt. først ryge igen 4 uger efter operationen. Det er en fordel, hvis du har købt 1 pose frosne ærter ind inden operationen. Operationen foregår i fuld bedøvelse, hvilket betyder, at du ikke mærker nogen form for smerte.

Dit ar vil ligge i mundslimhinden mellem underlæben og tandrækken. Alternativt kan dit ar ligge lige bage hagen Du vil få tid til at komme igen til trådfjernelse 6 - 8 dage efter operationen.

Efter operationen

Efter operationen vil du ligge til observation hos os indtil vores narkoselæge har sikret sig, at du er frisk nok til at komme hjem. Du må ikke køre bil det første døgn efter operationen. Vi anbefaler derfor, at du bliver hentet af en ledsager og ikke er alene det første døgn.

Vi anbefaler, at du kun spiser koldt flydende det første døgn for at mindske risikoen for blødning. Lokalbedøvelsen aftager indenfor 2- 6 timer. Herefter kan du tage smertestillende eks. tablet Panodil 1 g x 4 dagligt. Du kan gå i bruse bad efter 24 timer. Sov gerne med eleveret hovedgærde. Du får et visitkort med vores akut telefonnummer med hjem. Efter 6-8 dage kommer du til kontrol i klinikken, hvor sygeplejersken vil fjerne trådene og kontrollere sårhelingen. Du skal selv bestille tid til kontrol hos plastikkirurgen efter 3-6 mdr.

Vi anbefaler endvidere at du skyller munden med klorhexidin mundskyllevæske x 2 i døgnet den første uge efter operatonen for at mindske risikoen for infektion. 

 

Komplikationer

Blødning efter operationen er ekstremt sjældent forekommende, hvis det sker, skal du i første omgang, hvile med hovedet højt og anvende frost-/isposer på operationsområdet i 10-15 minutter. Dette vil normalt stoppe blødningen. Stopper blødningen ikke skal du naturligvis kontakte klinikken på det telefonnummer du har fået udleveret. Det kan være nødvendigt at åbne såret og standse blødningen. Infektion ses meget sjældent, men kan forekomme og vil kræve behandling med antibiotika. Hvis der optræder infektion ses det typisk efter nogle dage og tegnene er rødme og hævelse samt tiltagende smerter. 

Vejledende pris: kr. 20.000,- + 6% i patientforsikring