NÆSE

Generel info

En næseoperation er en meget detaljeret operation som kræver kirurgisk akkuratesse og stor forståelse for næsens struktur, udseende og funktion. Såfremt man har problemer med luftpassage i det ene eller begge næsebor, kan det muligvis rettes samtidig med en næseoperation, såfremt det skyldes en skæv næseskillevæg. Det er vigtigt, at man som patient grundigt overvejer, hvad man ønsker at få ud af et kirurgisk indgreb. Ofte er der en eller flere ting ved næsen, som man ikke bryder sig om, men det er langtfra alle patienter, som med sikkerhed ved, hvordan næsen skal se ud. Det er vigtigt, at man sammen med sin kirurg får afstemt alle ens forventninger til en operation. Dette gøres bedst ved hjælp af et billede redigeringsprogram, hvor kirurgen kan demonstrere, hvad der kan ændres og hvad der ikke kan ændres med kirurgi, da der kan være begrænsninger i, hvad der kan lades sig gøre rent teknisk.

 

Eksempler på forskellige indikation for en kosmetisk rhinoplastik:

  • Næsen er generelt for stor i forhold til resten af ansigtet

  • Hump på næsen i profil

  • Tippen er for stor og/eller kantet

  • Næsen er skæv

  • Næsetippen har dryp i profil & når man smiler trækkes tippen nedad

  • Næsen er for lang i profil

  • Medfødt misdannelse af næsen eksempelvis efter læbe-gumme-ganespalte kan man ofte have en skæv og/eller asymmetrisk næse

Næsen er tre-dimensionel og derfor er det vigtig at vide, så eksakt som muligt, hvordan næsen kommer til at se ud ikke blot i profil men også set forfra, fra neden, ovenfra osv.

Dette kan gøres ved hjælpe af en 3 D teknologi, hvor man får taget tre fotos som bagefter bliver omdannet til et 3 dimensionelt billede. Ved hjælp af denne teknologi kan man nogenlunde forudse, hvordan resultatet efter næseoperation kommer til at blive.

 

Man kan også anvende filler med hyaluronsyre til at ændre næsens udseende og således kamouflere ting på sin næse, som man ikke bryder sig om. Såfremt man kun ønsker en beskeden forandring, kan denne løsning anbefales. Denne metode er imidlertid ikke langtidsholdbar ligesom kirurgi. Det er vigtig at vælge en behandler til denne type filler behandling, som har lang erfaring i denne indikation, idet den kræver, at man grundig kendskab til næsens anatomi og funktion. Men ønsker man en mere synlig og langtidsholdbar effekt, vil en næseoperation oftest være det bedste valg.

Operationen

Det er godt at være velforberedt til operationen. Du skal IKKE spise naturmedicin eller anden kosttilskud 14 dage før operationen, og du skal helst ikke tage medicin, som påvirker blodets størkningsevne (Acetylsalicylsyre, Ipren, Ibuprofen). Du skal ikke ryge 4 uger før operation og evt. først ryge igen 4 uger efter operationen. Operationen foregår i fuld bedøvelse, hvilket betyder, at du bliver lagt til at sove, mens operationen udføres. Du mærker således ikke noget til selve operationen. Dit ar vil ligge på indersiden af næseslimhinden og et meget lille ar vil komme på columella (huden mellem tippen og basis af næsen). Du vil få tid til at komme igen til trådfjernelse 6 - 8 dage efter operationen.

Efter operationen

Efter operationen vil du ligge til observation på vores opvågning. Når du har spist og drukket og er frisk, vil vores narkoselæge grundigt checke dig, inden du kan komme hjem. Vi anbefaler, at du har forberedt dig med at købe en pose frosne ærter, som du gerne skal fortsætte med at anvende 20 min en gang i timen de første par dage derhjemme. Herved mindsker du hævelse og gul-blå misfarvning af omgivelserne. Vi anbefaler desuden at spise koldt flydende det første døgn for at mindske risikoen for blødning. Lokalbedøvelsen aftager indenfor 2-6 timer. Herefter kan du tage smertestillende eks. tablet Panodil 1 g x 4 dagligt. Du kan gå i bruse bad efter 24 timer. Det er dog vigtigt, at næsegipsen ikke blive våd. Du skal lade plastrene sidde på og kan duppe tørre dem. Sov gerne med eleveret hovedgærde. Du får et visitkort med vores akut telefonnummer med hjem, inden du forlader klinikken. Efter 6-8 dage kommer du til kontrol i klinikken, hvor sygeplejersken vil fjerne trådene og fjerne gipsbandagen. Såfremt du har fået rettet din skillevæg, så vil silikonepladerne blive fjernet efter 1 uge, men gipsen skal blive på i yderligere 4-5 dage, hvor du så kommer til kontrol igen i klinikken. Du skal selv bestille tid til slutkontrol hos plastikkirurgen 9-12 mdr. efter operationen. 

 

Komplikationer

Blødning efter operationen er ekstremt sjældent forekommende, hvis det sker, skal du i første omgang, hvile med hovedet højt og anvende frost-/isposer på operationsområdet i 10-15 minutter. Dette vil normalt stoppe blødningen. Stopper blødningen ikke, skal du naturligvis kontakte klinikken på det telefonnummer du har fået udleveret. Det kan i sjældne tilfælde være nødvendigt at åbne såret og standse blødningen.

Vejledende Pris:  kr. 40.000,- + 6% i patientforsikring