ØJENLÅGS- & ØJENRBRYNSKIRURGI
Om operation af øjenlåg og kirurgisk øjenbrynsløft
En øjenlågsoperation eller et øjenbrynsløft kan være relevant for dig, hvis du har:
-
Poser under øjnene
-
Tunge øvre øjenlåg
-
Nedsunkne øjenbryn
Poser under øjnene og tunge øvre øjenlåg er nogle af de hyppigste årsager til at få foretaget en kosmetisk operation. Med alderen mister vi nemlig elasticiteten i vævet omkring øjnene, hvilket giver øget mængde hud på øvre og nedre øjenlåg. Samtidigt svækkes muskulaturen omkring øjet således, at fedtlegemerne omkring øjet kan bule frem og give posedannelse på nedre øjenlåg. Herudover kan pande- og eller øjenbrynene synke med alderen, hvilket også kan medvirke til at få tunge øjenlåg. Tilstanden kan blive mere end kosmetisk generende, idet der kommer funktionelle gener med manglende eller indskrænket synsfelt til siderne, da huden hænger ned som et gardin og hæmmer udsynet.
Jacqueline, tidl. patient, øvre øjenlågsoperation
Hvordan foregår en øjenlågsoperation?
Forundersøgelse
Når du kommer til forundersøgelse vil du blive grundigt undersøgt af Liselotte Sabroe Ebbesen, der er speciallæge i plastik- og rekonstruktionskirurgi, Ph.D. Det er en fordel, hvis du har udfyldt dit helseskema hjemmefra, inden du kommer til forundersøgelsen. Du kan printe skemaet her.
Ved forundersøgelsen vil Liselotte gennemgå skemaet sammen med dig, og herefter vil I sammen gennemgå dine ønsker og forventninger til resultatet af en eventuel operation. Du vil få grundig information om selve operationen, og om hvordan du skal forholde dig efter operationen, og du vil få taget billeder (før billeder) til din journal.
Efter forundersøgelsen skal der gå mindst 7 dage, inden en operation kan udføres jvnf. Sundhedsstyrelsens krav om betænkningstid.
Forberedelse til operation
Det er godt at være velforberedt til operationen. Derfor anbefaler vi, at:
-
Du ikke spiser naturmedicin eller andet kosttilskud 14 dage før operationen.
-
Du ikke tager medicin, som påvirker blodets størkningsevne (Acetylsalicylsyre, Ipren, Ibuprofen).
-
Du ikke ryger 4 uger før operation og evt. først ryger igen 4 uger efter operationen.
-
Du køber kølebriller inden operationen (disse kan også købes i klinikken).
Operation
En operation af både øvre- og nedre øjenlåg samt kirurgisk øjenbrynsløft foregår i lokalbedøvelse. Det betyder, at du ikke mærker noget form for smerte, men du kan hele tiden mærke, hvad der foregår. Vi vil under hele operationen forklare dig, hvad der foregår, så du kan føle dig tryg ved situationen.
Placering af ar:
-
Ved øvre øjenlågsoperation vil dit ar ligge i omslagsfolden og strække sig ud i en af smilerynkerne og vil ikke være særlig synligt efter operationen. Du vil få plaster på arrene, som skal blive på, til du kommer igen til trådfjernelse 6-8 dage efter operationen.
-
Ved nedre øjenlågsoperation vil dit ar ligge i kanten, lige under de nederste øjenvipper. Nogle gange kan arret placeres i slimhinden inde i øjetsomslagsfold og vil derfor ikke være særlig synligt efter operationen. Du vil få tid til at komme igen til trådfjernelse 6-8 dage efter operationen.
-
Ved øjenbrynsløft vil dit ar ligge i kanten lige over øjenbrynene. Laves øjenbrynsløftet i kombination med en øvre øjenlågsoperation, vil arret være det samme som ved en øvre øjenlågsoperation, nemlig i omslagsfolden på det øvre øjenlåg, og vil derfor ikke være særlig synligt efter operationen. Du vil få tid til at komme igen til tråd fjernelse 6-8 dage efter operationen.
Efter operationen
Efter operationen anbefaler vi, at du bliver hentet af en ledsager, da du ikke selv kan køre bil. Vi anbefaler også, at du har købt kølebriller på forhånd, som du gerne skal anvende 20 min. en gang i timen de første par dage. Herved mindsker du hævelse og gul-blå misfarvning af øjenomgivelserne.
Lokalbedøvelsen aftager inden for 2-6 timer. Herefter kan du tage smertestillende, eksempelvis tablet Panodil 1 g x 4 dagligt. Du kan gå i brusebad efter 24 timer, men du skal lade plastrene sidde på og kan duppetørre dem. Sov gerne med eleveret hovedgærde.
Du får et visitkort med Liselottes akuttelefonnummer med hjem, som du kan bruge, hvis der opstår blødning eller infektion. Efter 6-8 dage kommer du til kontrol i klinikken, hvor sygeplejersken vil fjerne trådene og kontrollere sårhelingen. Du skal selv bestille tid til slutkontrol hos Liselotte efter 6 måneder.
Mette, tidl. patient nedre øjenlågsoperation for stort hudoverskud
Komplikationer
Blødning efter operationen er ekstremt sjældent forekommende, men hvis det sker, skal du i første omgang hvile med hovedet højt og anvende frost-/isposer på øjnene i 10-15 minutter. Dette vil normalt stoppe blødningen. Stopper blødningen ikke, skal du naturligvis kontakte klinikken på det telefonnummer, du har fået udleveret, da det i sjældne tilfælde kan være nødvendigt at åbne såret og standse blødningen.
Infektion ses meget sjældent, men kan forekomme, og vil kræve behandling med antibiotika. Hvis der optræder infektion ses det typisk efter nogle dage, og tegnene er rødme og hævelse samt tiltagende smerter.
Specielt for nedre øjenlågsoperation
I sjældne tilfælde kan slimhinden i øjet hæve op. Det er derfor vigtigt, at du tager de øjendråber, som du bliver anbefalet efter operationen. Tilstanden går ofte i sig selv efter nogle uger.
Endvidere kan der i sjældne tilfælde opstå ectropion pga. skrumpning af arvævet. Dette giver en nedadtrækning af det nedre øjenlåg og kan derved give problemer med at lukke øjet. Dette forsvinder normalt i løbet af nogle uger/måneder, men det er vigtigt, at øjet fugtes med øjendråber og/eller salve i denne periode.
I meget sjældne tilfælde kan der blive behov for en ekstra korrigerende operation. Er dette tilfældet, er det naturligvis uden beregning.
Vejledende priser
(alle operationspriser tillægges 6% gebyr for obligatorisk patientforsikring)
Øvre øjenlåg
Fjernelse af hudoverskud:
kr. 13.000,-
:
Nedre øjenlåg
kr. 16.000,-
Øvre + nedre øjenlåg
kr. 26.000,-
Øjenbrynsløft
kr. 16.000,-
Før/efter
ØVRE ØJENLÅG
FØR
EFTER
Kvinde - 69 år
NEDRE ØJENLÅG
ØJENBRYNSLØFT
FØR
EFTER
Mand - 60 år