top of page

STRITØRER & ØREFLIPPER

 

Er en øre- eller øreflipskorretion relevant for dig? 

 

En øre- eller øreflipskorrektion kan være relevant for dig, der har: 

 

  • Stritører: Nogle mennesker har udstående ører, også kaldet stritører, og er ikke generet heraf. Andre har måske tidligere oplevet at få kommentarer med på vejen, som har givet grobund for ærgrelser og i værste fald mobning. Stritører skyldes en medfødt ændring af ørets konfiguration enten som en concha hypertrofi, hvor øreskålen er for dyb og/eller en manglende foldning af ørebrusken kaldet anthelix. Når man skal korrigere stritører, er det derfor meget vigtigt at analysere ørets udseende sammen med sin kirurg, hvor forventningerne til resultatet af en operation kan gennemgås..

 

  • Vækst af øret: Nogle mennesker får med alderen vækst af øret, også kaldet makroti. Det kan være både brusken generelt, som tiltager i størrelse, og det kan være lokaliseret til øreflippen (lobulus) alene. Begge dele kan korrigeres, men det kræver en ekspertviden om de forskellige teknikker, som skal anvendes for at rette dette ved en operation.

  • Deformitet: Ørepiercinger kan også give anledning til deformitet af øreflippen. Det kan både være som en udrift af piercingen, men keloiddannelse kan også medføre deformitet af øret. 

Hvordan foregår en øre- eller øreflipskorrektion?

 

Forundersøgelse 

Når du kommer til forundersøgelsen vil du blive grundigt undersøgt af Liselotte Sabroe Ebbesen, der er speciallæge i plastik- og rekonstruktionskirurgi, Ph.D. Det er en fordel, hvis du har udfyldt dit helseskema hjemmefra, inden du kommer til forundersøgelsen. Du kan printe skemaet her.

 

Til forundersøgelsen vil Liselotte gennemgå skemaet sammen med dig, og herefter vil I sammen gennemgå dine ønsker og forventninger til resultatet af en eventuel operation. 

Du vil få grundig information om selve operationen, og om hvordan du skal forholde dig efter operationen, og du vil få taget billeder (før billeder) til din journal.

 

Efter forundersøgelsen skal der gå mindst 7 dage, inden en operation kan udføres jvnf. Sundhedsstyrelsens krav om betænkningstid.

Forberedelse til operation

Det er godt at være velforberedt til operationen. Derfor anbefaler vi, at: 

 

  • Du ikke spiser naturmedicin eller anden kosttilskud 14 dage før operationen.

  • Du ikke tager medicin, som påvirker blodets størkningsevne (Acetylsalicylsyre, Ipren, Ibuprofen).

  • Du ikke ryger 4 uger før operation og evt. først ryger igen 4 uger efter operationen. 

 

Operation 

Operationen foregår i lokalbedøvelse, hvilket betyder, at du ikke mærker nogen form for smerte, men du kan hele tiden mærke, hvad der foregår. Vi vil under hele operationen forklare dig, hvad der foregår, så du kan føle dig tryg ved situationen.

 

Såfremt vi skal operere dig for stritører, vil dit ar blive placeret på bagsiden af øret. Såfremt du skal have anden øreoperation (makroti, fjernelse af keloid, fjerne udrift af ørepiercing, lobulus reducerende indgreb) vil Liselotte inden operationen forklare dig, hvor du kan forvente, at arrene vil blive placeret.

Efter operationen

Efter operationen får du en øreforbinding (hovedforbinding) på. Denne skal sidde i en uge og må ikke blive våd. Du vil få tid til at komme til fjernelse af øreforbindingen efter en uge. Såfremt vi har lavet mindre øreoperation, vil dine sår alene blive dækket af 3M microporeplaster. 

 

Skal du have bortopereret keloiddannelse, er det vigtigt at bruge kompression på øret efter operation. Dette mindsker nemlig risikoen for, at det kommer igen. Man kan købe forskellige typer af øreklips på nettet (du kan evt. google "Ear clips keloid"). Der er meget vigtig, at du fortsætter med denne kompressionsbehandling på arret, således at keloidet ikke gendannes.

Lokalbedøvelsen aftager indenfor 2-6 timer. Herefter kan du tage smertestillende som tablet Panodil 1 g x 4. Du kan gå i brusebad efter 24 timer, men hovedforbindingen må ikke blive våd. Såfremt du ikke har fået en hovedforbinding på, skal du lade plastrene sidde på, indtil du kommer til trådfjernelse. Sov gerne med eleveret hovedgærde.

 

Du får et visitkort med Liselottes akuttelefonnummer med hjem. Efter 6-8 dage kommer du til kontrol i klinikken, hvor sygeplejersken vil fjerne trådene og/eller hovedforbindingen og kontrollere sårhelingen. Du skal selv bestille tid til slutkontrol hos Liselotte efter 3-6 måneder.

Komplikationer

Blødning efter operationen er ekstremt sjældent forekommende, men hvis det sker, skal du i første omgang, hvile med hovedet højt og anvende frost-/isposer på operationsområdet i 10-15 minutter. Dette vil normalt stoppe blødningen. Stopper blødningen ikke skal du naturligvis kontakte klinikken på det telefonnummer, du har fået udleveret, da det kan være nødvendigt at åbne såret og standse blødningen.

 

Infektion ses meget sjældent, men kan forekomme og vil kræve behandling med antibiotika. Hvis der optræder infektion, ses det typisk efter nogle dage, og tegnene er rødme og hævelse samt tiltagende smerter. 

Forundersøgelse
Før operationen
Operation
Efter operationen
Komplikationer
Priser

Vejledende priser

Stritører

 

DKK 19.000,-  

 

+ 6% i patientforsikring

Øreflipskorrektion

 

DKK 8.000,-  

 

+ 6% i patientforsikring

Før/efter

Før/efter

ØREFLIPSKORREKTION

Øreflipper.png

STRITØRER

Billeder på vej

Book tid

Kunne du tænke dig en forundersøgelse?

bottom of page