top of page
IMG_4984-2.jpg

ØJENLÅGS- & ØJENRBRYNSKIRURGI

Operationstid:

Bedøvelse:

Indlæggelse:

Nede tid:

Kontrol:

Forberedelse: Ingen

Pris fra

13.000 kr.

Om operation af øjenlåg og kirurgisk øjenbrynsløft  

 

En øjenlågsoperation eller et øjenbrynsløft kan være relevant for dig, hvis du har:

  • Poser under øjnene 

  • Tunge øvre øjenlåg 

  • Nedsunkne øjenbryn

Poser under øjnene og tunge øvre øjenlåg er nogle af de hyppigste årsager til at få foretaget en kosmetisk operation. Med alderen mister vi nemlig elasticiteten i vævet omkring øjnene, hvilket giver øget mængde hud på øvre og nedre øjenlåg. Samtidigt svækkes muskulaturen omkring øjet således, at fedtlegemerne omkring øjet kan bule frem og give posedannelse på nedre øjenlåg. Herudover kan pande- og eller øjenbrynene synke med alderen, hvilket også kan medvirke til at få tunge øjenlåg. Tilstanden kan blive mere end kosmetisk generende, idet der kommer funktionelle gener med manglende eller indskrænket synsfelt til siderne, da huden hænger ned som et gardin og hæmmer udsynet.

GRAFISKE OPSLAG  PLASTIKKIRURGEN.DK.png

Hvordan foregår en øjenlågsoperation?

Forundersøgelse 

Når du kommer til forundersøgelse vil du blive grundigt undersøgt af Liselotte Sabroe Ebbesen, der er speciallæge i plastik- og rekonstruktionskirurgi, Ph.D.  Det er en fordel, hvis du har udfyldt dit helseskema hjemmefra, inden du kommer til forundersøgelsen. Du kan printe skemaet her.

 

Ved forundersøgelsen vil Liselotte gennemgå skemaet sammen med dig, og herefter vil I sammen gennemgå dine ønsker og forventninger til resultatet af en eventuel operation. Du vil få grundig information om selve operationen, og om hvordan du skal forholde dig efter operationen, og du vil få taget billeder (før billeder) til din journal.

 

Efter forundersøgelsen skal der gå mindst 7 dage, inden en operation kan udføres jvnf. Sundhedsstyrelsens krav om betænkningstid.

Forberedelse til operation

Det er godt at være velforberedt til operationen. Derfor anbefaler vi, at:

 

  • Du ikke spiser naturmedicin eller andet kosttilskud 14 dage før operationen.

  • Du ikke tager medicin, som påvirker blodets størkningsevne (Acetylsalicylsyre, Ipren, Ibuprofen).

  • Du ikke ryger 4 uger før operation og evt. først ryger igen 4 uger efter operationen.

  • Du køber kølebriller inden operationen (disse kan også købes i klinikken).

 

Operation 

  • En operation af både øvre- og nedre øjenlåg samt kirurgisk øjenbrynsløft foregår i lokalbedøvelse. Det betyder, at du ikke mærker noget form for smerte, men du kan hele tiden mærke, hvad der foregår. Vi vil under hele operationen forklare dig, hvad der foregår, så du kan føle dig tryg ved situationen.

Placering af ar:

  • Ved øvre øjenlågsoperation vil dit ar ligge i omslagsfolden og strække sig ud i en af smilerynkerne og vil ikke være særlig synligt efter operationen. Du vil få plaster på arrene, som skal blive på, til du kommer igen til trådfjernelse 6-8 dage efter operationen.
     

  • Ved nedre øjenlågsoperation vil dit ar ligge i kanten, lige under de nederste øjenvipper. Nogle gange kan arret placeres i slimhinden inde i øjetsomslagsfold og vil derfor ikke være særlig synligt efter operationen. Du vil få tid til at komme igen til trådfjernelse 6-8 dage efter operationen.
     

  • Ved øjenbrynsløft vil dit ar ligge i kanten lige over øjenbrynene. Laves øjenbrynsløftet i kombination med en øvre øjenlågsoperation, vil arret være det samme som ved en øvre øjenlågsoperation, nemlig i omslagsfolden på det øvre øjenlåg, og vil derfor ikke være særlig synligt efter operationen. Du vil få tid til at komme igen til tråd fjernelse 6-8 dage efter operationen.

Efter operationen

Efter operationen anbefaler vi, at du bliver hentet af en ledsager, da du ikke selv kan køre bil. Vi anbefaler også, at du har købt kølebriller på forhånd, som du gerne skal anvende 20 min. en gang i timen de første par dage. Herved mindsker du hævelse og gul-blå misfarvning af øjenomgivelserne.

 

Lokalbedøvelsen aftager inden for 2-6 timer. Herefter kan du tage smertestillende, eksempelvis tablet Panodil 1 g x 4 dagligt. Du kan gå i brusebad efter 24 timer, men du skal lade plastrene sidde på og kan duppetørre dem. Sov gerne med eleveret hovedgærde.

 

Du får et visitkort med Liselottes akuttelefonnummer med hjem, som du kan bruge, hvis der opstår blødning eller infektion. Efter 6-8 dage kommer du til kontrol i klinikken, hvor sygeplejersken vil fjerne trådene og kontrollere sårhelingen. Du skal selv bestille tid til slutkontrol hos Liselotte efter 6 måneder.

Jacqueline, tidl. patient, øvre øjenlågsoperation

Vejledende priser
(alle operationspriser tillægges 6% gebyr for obligatorisk patientforsikring)

Øvre øjenlåg

Øvre øjenlåg er et indgreb, som skånsomt fjerner hudoverskud og eventuelle fedtdepoter, som poser over øjet

kr. 13.000,-

Nedre øjenlåg

Nedre øjenlåg er et indgreb, som skånsomt fjerner hudoverskud og eventuelle fedtdepoter, som poser under øjet

kr. 16.000,-

Øvre + nedre øjenlåg

Med relativt simple og effektive teknikker er det muligt at opnå store forandringer for dine øjenomgivelser.

kr. 26.000,-

Øjenbrynsløft

Med alderen synker panden og øjenbrynene nedad. Et øjenbrynsløft kan 'genåbne' øjenregionen

kr. 16.000,-

Før/efter 

Øvre øjenlåg (kvinder)

!
Widget Didn’t Load
Check your internet and refresh this page.
If that doesn’t work, contact us.

Øvre øjenlåg (mænd)

!
Widget Didn’t Load
Check your internet and refresh this page.
If that doesn’t work, contact us.

Nedre øjenlåg (kvinder)

!
Widget Didn’t Load
Check your internet and refresh this page.
If that doesn’t work, contact us.

Nedre øjenlåg (kvinder)

!
Widget Didn’t Load
Check your internet and refresh this page.
If that doesn’t work, contact us.

Komplikationer

Blødning efter operationen er ekstremt sjældent forekommende, men hvis det sker, skal du i første omgang hvile med hovedet højt og anvende frost-/isposer på øjnene i 10-15 minutter. Dette vil normalt stoppe blødningen. Stopper blødningen ikke, skal du naturligvis kontakte klinikken på det telefonnummer, du har fået udleveret, da det i sjældne tilfælde kan være nødvendigt at åbne såret og standse blødningen.

 

Infektion ses meget sjældent, men kan forekomme, og vil kræve behandling med antibiotika. Hvis der optræder infektion ses det typisk efter nogle dage, og tegnene er rødme og hævelse samt tiltagende smerter. 

Specielt for nedre øjenlågsoperation

I sjældne tilfælde kan slimhinden i øjet hæve op. Det er derfor vigtigt, at du tager de øjendråber, som du bliver anbefalet efter operationen. Tilstanden går ofte i sig selv efter nogle uger.

Endvidere kan der i sjældne tilfælde opstå ectropion pga. skrumpning af arvævet. Dette giver en nedadtrækning af det nedre øjenlåg og kan derved give problemer med at lukke øjet. Dette forsvinder normalt i løbet af nogle uger/måneder, men det er vigtigt, at øjet fugtes med øjendråber og/eller salve i denne periode.

I meget sjældne tilfælde kan der blive behov for en ekstra korrigerende operation. Er dette tilfældet, er det naturligvis uden beregning.

Det siger vores patienter:

MARIA MORTENSEN

Jeg skulle have fjernet to modermærker, og får det gjort hos plastikkirurgen. Det første der møder mig er et meget hyggeligt og professionelt rum og en sød receptionist. Allerede der føler jeg mig meget godt tilpas. Så møder jeg Liselotte og hendes assistent, som er ekstremt søde. Jeg føler mig velinformeret hele vejen igennem, samtidig med at der er stor overskud til at snakke om løst og fast.
Jeg har længe tænkt på en større plastikkirurgisk operation, og er ikke i tvivl om, at det bliver Liselotte, som skal stå for denne! Super oplevelse!

Kunne du tænke dig en forundersøgelse?

bottom of page