top of page

Gynækomasti

Hvad er gynækomasti?

​

Gynækomasti er udvikling/vækst af brystet hos mænd. Normalt har mænd et lille brystkirtellegeme, men hos nogle kan dette brystkirtellegeme give sig til at vokse og dermed danne et stort veludviklet bryst. Hos andre skyldes brystdannelsen en mere lokal ophobning af fedtvæv. Brystdannelse kan blive ligeså stor som et normalt kvindebryst. 

​

Årsager til gynækomasti 

  • Mange mænd oplever i en kortere periode i teenageårene at have gynækomasti. Tilstanden er godartet og oftest kortvarig  (<6 mdr) og skal således ikke behandles kirurgisk.  

 

  • Øget alkohol indtag kan også forårsage gynækomasti. Det kan derfor være en fordel at normalisere sit alkoholforbrug, inden man overvejer kirurgisk behandling af tilstanden, idet den kan svinde igen, hvis alkoholforbruget reduceres. 
     

  • Brug af anabole steroider giver ofte gynækomasti. Det drejer sig ofte om en form for gynækomasti, som ikke forsvinder igen. 
     

  • I få tilfælde skyldes gynækomasti en øget endogen (egen) produktion af visse hormoner, som påvirker brystkirtelvævet til at vokse. Det kan skyldes sjældne sygdomstilstande (testes tumorer og andre endokrine lidelser), hvilket gør, at man bør udredes på en hospitalsafdeling for at udelukke dette. 

​

​

Hvordan foregår en korrektion?

 

Forundersøgelse 

 

Når du kommer til forundersøgelsen vil du blive grundigt undersøgt af Liselotte Sabroe Ebbesen, der er speciallæge i plastik- og rekonstruktionskirurgi, Ph.D. Det er en fordel, hvis du har udfyldt dit helseskema hjemmefra, inden du kommer til forundersøgelsen. Du kan printe skemaet her.

 

Ved forundersøgelsen vil Liselotte gennemgå skemaet sammen med dig, og herefter vil I sammen gennemgå dine ønsker og forventninger til resultatet af en operation. Liselotte vil forklare dig , hvilken operationstype som vil få det bedste resultat af. Det kan være liposuction, liposucion + fjernelse af kirtellegeme eller regelret brystreduktion. 

Du vil også få taget billeder (før billeder) til din journal.

 

Efter forundersøgelsen skal der gå mindst 7 dage inden en operation kan udføres jvnf. Sundhedsstyrelsens krav om betænkningstid.

​

Forberedelse til operation

 

Det er godt at være velforberedt til operationen. Derfor anbefaler vi, at: 

 

  • Du ikke spiser naturmedicin eller anden kosttilskud 14 dage før operationen.

  • Du ikke tager medicin, som påvirker blodets størkningsevne (Acetylsalicylsyre, Ipren, Ibuprofen).

  • Du ikke ryger 4 uger før operation og evt. først ryger igen 4 uger efter operationen. 

 

Operation 

​

En fedtsugning samt fjernelse af kirtellegeme kan laves i lokalbedøvelse eller i fuld bedøvelse, men skal man lave en større brystreduktion, er det oftest bedst at lave operationen i fuld bedøvelse. Såfremt operationen foregår i fuld bedøvelse, vil det foregå på Aleris Hamlet, hvor Liselotte er overlæge. Dette er fordi vores lokaler på Vesterbro ikke har det fornødne udstyr, som kræves, for en operation i fuld bedøvelse. 

Såfremt du skal have lavet operation i lokalbedøvelse kan operationen foretages i Vesterbrogade.

Når du kommer til operationen, vil Liselotte sammen med dig gennemgå alle detaljer omkring operationen igen. Hun vil også tegne på dig inden operationen foretages.

Fedtsugningen foregår gennem små snit. Man starter operationen med at injicere noget væske som virker både lokalbedøvende, og får de små blodkar til at trække sig sammen (så det bløder minimalt) og gør det samtidigt lettere at suge fedtet ud på en så skånsom måde som muligt. Såfremt man skal fjerne kirtellegemet, vil der blive lavet et lille snit rundt om brystvorten, hvorigennem man kan fjerne kirtellegemet. 

​

Efter operationen

​

Efter operationen vil du få en stram bandage på brystkassen, som vi anbefaler, at du bruger døgnet rundt de første 3 uger og herefter i yderligere 3-6 uger om dagen. Du kan gå i brusebad efter 24 timer, men du skal lade plastrene sidde og kan duppetørre dem med et rent håndklæde. Du får også et visitkort med Liselottes telefonnummer med hjem.

Inden du forlader klinikken gennemgår vi en smerteplan sammen med dig, så du ikke er i tvivl om, hvilken form for smertestillende medicin, du skal tage, når du kommer hjem. 

Efter 10-14 dage kommer du til kontrol i klinikken, hvor sygeplejersken vil fjerne plastrene. Du skal selv bestille tid til slutkontrol hos Liselotte efter 3-6 måneder.

​

​

Komplikationer og følgevirkninger

​

Efter operationen skal du passe godt på dine ar. Et ar tager et helt år, inden det er færdig modnet. I denne periode skal du undgå at få sol på arrene, og det kan være en god ide at tape dine ar med Micropore 3 M plaster i op til 3 mdr. efter operationen. 

​

Din følesans i de områder som er blevet fedtsuget vil være ændret i uger til måneder efter operationen. Oftest bliver følesansen normal igen, men der vil oftest gå nogle måneder inden det helt normaliseres.

 

Der kan være ujævnheder i områderne, som er blevet fedtsuget. Oftest glatter de sig i løbet af 6 måneder og du kan derfor først regne med det endelige resultat, når der er gået 6 måneder. 

 

Det er vigtigt, at du holder dig i ro de første 6 uger for at undgå re-blødning. Dette kan nemlig i værste fald, kræve en re-operation, hvor en blodansamling fjernes, og der lægges et dræn.

​

Forundersøgelse
Før operationen
Operation
Efter operationen
Komplikationer
Priser

Vejledende priser

Fjernelse af kirtellegeme eller liposuction:

 

DKK 18.000,-  

 

+ 6% i patientforsikring

Fjernelse af kirtellegeme og liposuction:

 

DKK 33.000,-  

 

+ 6% i patientforsikring

Fjernelse af kirtelvæv og overskydende hud:

 

DKK 41.000,-  

 

+ 6% i patientforsikring

Før/efter

Billeder på vej. 

Før/efter

Kunne du tænke dig en forundersøgelse?

Book tid
bottom of page